Indlæser Begivenheder

Isoleret på den grønlandske østkyst ligger den lille by Tasiilaq – gemt mellem indlandsisen og drivisen fra Nordpolen. Her levede østgrønlænderne indtil for ca. 135 år siden uden kontakt til resten af verden.
Dette lille østgrønlandske samfund er der mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med, når holbækkeren Helle Olsen torsdag den 5. februar kl. 19.00 holder foredrag på Det Gamle Elefantapotek i Holbæk.

Helle Olsen er hyppig gæst i det østgrønlandske som sygeplejerske, men hun er også ivrig fotograf, så foredraget er krydret med mange pragtfulde billeder, både af den storslåede og uberørte natur og af lokalbefolkningen.
Og så er hun selv en af de frivillige, der i det seneste halvandet år har sørget for at skabe liv i det gamle apotekslokale i den fredede bygning midt i Ahlgade.

Tilmelding her: info@detgamleelefantapotek.dk
Mulighed for køb af kaffe, te og kage

Go to Top