Indlæser Begivenheder

Der indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling i Støtteforeningen for

Det Gamle Elefantapotek onsdag den 9. oktober kl. 19.00 på det gamle Elefantapotek, Ahlgade 32, Holbæk, med følgende dagsorden:

 

  1. Valg af dirigent
  2. Orientering om baggrunden for indkaldelsen
  3. Forslag til ændring af foreningens vedtægter (se nedenfor)
  4. Fastsættelse af kontingent for foreninger og firmaer
  5. Behandling af evt. andre forslag
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter
  7. Eventuelt

Revideret forslag til nye vedtægter:

Vedtægter for Støtteforeningen for Det Gamle Elefantapotek

Paragraf 1: Foreningens navn og formål
1. Foreningens navn er ”Støtteforeningen for Det Gamle Elefantapotek” og har hjemsted i Holbæk.
2. Foreningens formål er at understøtte bylivet og fællesskabet i Holbæk ved at udvikle det tidligere
Elefantapotek på Ahlgade 32 til et levende mødested med aktiviteter for kommercielle aktører med
overvejende bæredygtig profil samt ikke-kommercielle aktører, herunder relevante foreninger,
borgergrupper og byens gæster.
Paragraf 2: Medlemskab og kontingent
1. Som medlemmer kan optages personer, organisationer og virksomheder, der tilslutter sig
foreningens formål.
2. Personlige medlemmer har stemmeret på generalforsamlingen og er valgbare til bestyrelsen.
3. Et medlem, der vurderes at virke til skade for foreningen eller dennes formål, kan af bestyrelsen
ekskluderes ved almindeligt flertal. Et ekskluderet medlem kan kræve at få eksklusionen forelagt
førstkommende generalforsamling. Kravet har ikke opsættende virkning.
4. Der opkræves kontingent for medlemskab. Størrelsen fastsættes af generalforsamlingen for et år
ad gangen, og der kan fastsættes forskellige satser for hhv. personligt medlemskab,
organisationsmedlemskab og firmamedlemskab.
Paragraf 3: Generalforsamling og bestyrelse
1. Foreningens øverste organ er generalforsamlingen, der består af foreningens medlemmer.
2. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse på syv personer samt to suppleanter. Derudover vælges
en revisor.
3. Valget til bestyrelsen sker for en periode på to år. Første gang vælges fire, der er på valg efter to år,
og tre, der er på valg efter et år. Suppleanter og revisor er på valg hvert år.
4. Den ordinære generalforsamling holdes hvert år i april.
5. Den indkaldes skriftligt via e-mail med mindst fire ugers varsel med angivelse af dagsorden.
6. Evt. forslag til behandling på generalforsamlingen skal være indsendt til bestyrelsen senest 14 dage
før generalforsamlingen.
7. Indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling skal ske, såfremt et flertal i bestyrelsen eller
mindst 25 procent af medlemmerne fremsætter begæring herom.
8. Indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling skal ske med mindst fire ugers varsel.
9. Når begæring om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling er indgivet til bestyrelsen, skal
generalforsamlingen afholdes inden seks uger efter begæringens modtagelse.
10. Der skrives referat af generalforsamlingen, der underskrives af dirigenten og bestyrelsens formand,
og det udsendes senest en måned efter mødet til medlemmerne til orientering.
11. Med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling udsendes også årsregnskabet.
12. På den ordinære generalforsamling skal følgende punkter være indeholdt i dagsordenen:

1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
3. Aflæggelse af regnskab
4. Behandling af indkomne forslag
5. Vedtagelse af kontingent
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
7. Valg af revisor
8. Eventuelt
13. Afstemning sker ved håndsoprækning, medmindre generalforsamlingen eller dirigenten
bestemmer, at afstemningen skal være skriftlig.
14. Stemmeafgivningen kan ske ved skriftlig fuldmagt til et andet medlem. Intet medlem kan dog afgive
stemme i henhold til mere end to fuldmagter.
15. Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt flertal, medmindre vedtægterne
bestemmer andet.
16. Mellem generalforsamlingerne varetages foreningens interesser af bestyrelsen, som disponerer på
foreningens vegne.
17. Foreningen tegnes af formanden og kassereren i fællesskab eller af hele bestyrelsen.
18. Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med sin formue. Foreningen kan ikke optage lån.
19. Bestyrelseshverv er ulønnet.
20. Bestyrelsen afholder møde, så ofte formanden eller to af medlemmerne finder det nødvendigt.
21. Der udarbejdes referat af bestyrelsens møder, der godkendes på efterfølgende møde.
22. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst tre medlemmer deltager.
23. Bestyrelsens beslutninger træffes ved almindeligt flertal.
24. Bestyrelsen kan nedsætte udvalg, hvor der også kan deltage medlemmer, der ikke er med i
bestyrelsen. Formanden for sådanne udvalg skal dog være medlem af bestyrelsen.
25. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, kasserer og sekretær.
Paragraf 4: Regnskab
1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Første regnskabsår er dog fra foreningens oprettelse til
31. december 2024.
2. Regnskabet revideres af den valgte revisor – og godkendelse sker på generalforsamlingen.
Paragraf 5: Ændring af vedtægter
1. Foreningens vedtægter kan ændres på en generalforsamling, hvis mindst to tredjedele af
deltagerne i generalforsamlingen stemmer for ændringen.
Paragraf 6: Foreningens opløsning
1. Beslutning om foreningens opløsning kan vedtages af en generalforsamling ved simpelt flertal. I
forbindelse med opløsningen skal det besluttes, hvad der skal ske med evt. overskydende midler.

Go to Top